Unge og teknologi – Essay

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Unge og teknologi 

Skrev dette essay i skolen og tænkte at jeg ville dele den her, da emnet er relevant. Den handler om teknologi og dets påvirkning på børn og unge. God læsning!

Her sidder jeg – en lille telefon- og teknologiafhængig teenager, som så mange andre på min alder – og forsøger at se på mig selv ude fra og inde fra. Teknologi, telefoner, computere og gadgets fylder efterhånden en ret stor del af vores hverdag. Det er gået så vidt, at det i en undersøgelse lavet af Ericsson – ja, telefonproducenten – blev konkluderet, at en gennemsnitlig svensker åbner sin telefon 100-150 gange i døgnet. Det er jo vanvittigt mange gange. Tænk på at være en forælder, og have et barn med telefon, der åbner den så mange gange i døgnet. Eller tænk på at være barnet, og se sine forældre sidde passive og stirre ind i deres telefoner. Det må da næsten kaldes afhængighed? 

Afhængighed er også et stort problem i skolerne. Jeg kan huske i de mindre klasser, hvor mobiltelefoner ikke var blevet normale. Dengang havde vi Nintendo ds’ere. Dagenes højdepunkt var, når der var spilletid i sfo’en fra klokken 15:30 til man skulle hjem. Dem der havde en Nintendo var de populære. Selvfølgelig ville mine forældre ikke købe mig en Nintendo, så jeg måtte nøjes med at kigge på de andre drenge spille. Det var i 0. og 1. Klasse. I 2. Klasse begyndte folk at få telefoner. Det var stort, da min ven Mads fik en mobiltelefon af mærket HTC. Man blærede sig meget med telefonerne i skolen, og da jeg fik min helt egen telefon juleaften i 3. Klasse, var jeg rigtig glad. Som de naturelskende folk mine forældre nu er, valgte de en af de eneste telefoner – på det tidspunkt – der kunne modstå vand, sand og alle mulige slags vejrforhold. Der var tale om en lille Sony Ericsson Xperia active med hvid-orange farver, et indbygget hul i bunden til en snor og en 3 tommers 480p skærm. Efterhånden som vi fik telefoner, blev spilletiden i sfo’en brugt på telefonerne i stedet for nintendoerne.  I 4. -5. Klasse begyndte de sociale medier at blive populære. I dag taler man om at de sociale medier kan gøre en afhængig. Det er der nok også noget om. Jeg har flere gange set mine klassekammerater sidde på telefonerne i timerne. Måske på grund af venner der skriver til dem eller måske på grund af de sociale medier. Jeg har aldrig selv siddet med en telefon i timerne, da jeg finder det meget distraherende, og så er det jo også noget, man bare ikke gør.  

Apropos distraherende… Nu til dags har alle moderne skoler enten computere, tablets eller iPads til rådighed for eleverne, så de kan bruge dem til skolearbejde. Computere er jo nødvendige for skoledagene, da næsten alle opgaver man laver i skolen nu, bliver skrevet på en computer. Men dér kommer problemerne. Y8, spil, YouTube, sensationsnyheder, csgo skin betting, memes og mange andre ting er med til at distrahere os folkeskoleelever fra at lave det, vi skal. Jeg siger ikke at computerne skal afskaffes, nej nej, vi nyder godt af det oppe i skolen, men jeg tror ikke nødvendigvis, at vi har godt af det. 

Jeg tænker tit på, hvad følgerne bliver, hvis man, ligesom de nye generationer, får telefoner fra børnehaveklassen. Det er næsten tragikomisk at se et lille barn på 7-8 år gå rundt med en telefon til 4000kr. Det er jo rigtig mange penge forældrene lægger i deres børns hænder, og børnene lærer at tage ting for givet i en tidlig alder. I min familie har vi en tradition med, at man får en telefon juleaften i 3. Klasse. Så det har jeg fået, det har min lillesøster fået og det har min lillebror også. Min lillebror går i 3. klasse på Hvalsø Skole. I julegave fik han vores morfars gamle iPhone 5 af vores forældre. Han var så ivrig efter at se den, da han pakkede den ud, at han tabte den på gulvet, så skærmen poppede ud. Så fik han en forælder-barn snak og så var det overstået. Som en uretfærdig domstol, besluttede mine forældre at han selv måtte betale, hvis han ville reparere skærmen, da han selv havde flået den ud af boksen og forårsaget at den faldt på jorden. Jeg har dog en mistanke om at skærmen allerede var poppet ud, da den var i min morfars hænder. Either way så virker skærmen stadig, og min lillebror er glad.  

…Men det er vores forældre ikke. Efter min lillebror har fået sin telefon, er vores forældre blevet helt (!) imod teknologi. I stedet for at vores telefoner bliver opladt i køkkenet – som de gjorde før – ligger de nu i en kasse under vores forældres seng og bliver opladt. Mine forældre gør også rigtig meget ud af at sige til os, at vi ikke må spille på computer og at de er trætte af det. De er endda gået så vidt som at slukke for wifi-routeren i en hel dag så vi ikke kunne være på internettet.  

For at være helt ærlig, synes jeg bare det er latterligt. De gør det så vi ikke kan spille, og vi bliver nødt til at være sammen med dem og være udenfor og det er jo egentlig fint nok. Men de gør også, at vi ikke kan sende snapchat streaks til vores venner, lave lektier, chatte med vores venner, være på de sociale medier, lære ting på nettet og meget mere. Det er selvfølgelig kun ting som jeg, og andre på min alder sætter pris på og heldigvis også kan undvære. Derfor påvirker det mig ikke vildt, men det er sgu stadig lidt irriterende, at de gør det. Faktisk er routeren inde på mit værelse, da det engang var mine forældres arbejdsværelse. Jeg har også spekuleret over, om wifi-bølger er skadelige, da jeg sover lige ved siden af routeren hver nat. Jeg skal ikke kunne sige det, men forskere mener, at de “elektromagnetiske bølger” kan gå ind og skade hjernen, og at det er en “tidsindstillet bombe.” Men jeg har det altså fint lige nu, så jeg tror ikke det er noget jeg skal bekymre mig om.  

Mine forældre har også altid sagt, at vi ikke må se på elektronik, før vi skal i seng. Det har noget at gøre med det blå lys fra skærmene, der kan gå ind og gøre så man ikke sover særlig godt. Derfor har de indført en “offline” time, lige før vores sengetid, hvor vi skal sidde og læse – eller kede os ihjel. Der er sikkert noget om det, men igen så sover jeg altså godt om natten, så det er sikkert ”fake news”. 

Min ideelle verden med teknologi, ville være en verden uden sure forældre, som hele tiden minder en om, at man skal “gå offline.” Og i den ideelle skole ville man inkassere telefonerne, når lektionerne startede og udlevere dem, når eleverne skulle bruge dem i timerne. Derhjemme ville der være spilletid, computertid, offline-tid og familietid og så ville forældrene ikke bestemme, hvornår vi skulle lave hvad. 

Alt i alt så er jeg selv et meget splittet og modsætningsfyldt menneske. Jeg synes f.eks. at det er ret sindssygt, at en gennemsnitlig svensker åbner sin telefon 100-150 gange i døgnet, men jeg gør det jo også selv…  

Oh well… Jeg vil blive ved med at være en telefon- og teknologiafhængig teenager, riste min hjerne i de elektromagnetiske bølger fra wifi-routeren i mit værelse, og jeg vil blive ved med at kæmpe med mine forældre om internettet. Men nu skal jeg gå “offline” så her slutter essayet. 

Skrevet af Birk L. S. @birkls

Share.

About Author

Leave A Reply